Smålandsbyen
Landsbyens historie

Lige på den anden side af Sundet ligger Sverige, som er et herligt ferieland. Her følger nogle gode råd om ferie i Sverige.

Huskøb i Sverige

Man køber normalt sit hus kontant. Priserne er lavere, end de er i Danmark.

Dog er husene dyrere, jo nærmere man kommer til Malmö eller Helsingborg. Jo længere væk fra broen eller færgerne - jo billigere.

Det er muligt at optage lån enten i danske eller svenske banker, sparekasser eller kreditforeninger. Et eksempel er Forstædernes bank.

Man kan henvende sig til danske eller svenske ejendomsmæglere (“fastighetsmäklare”).

Visse svenske banker formidler også hussalg. Et eksempel på en dansk ejendomsformidler i Sverige er Ødegårde.dk. Det er som regel meget mere enkelt at skrive slutseddel (“köpekontrakt”) og skøde i Sverige (“köpebrev”), end det er i Danmark.

Et svensk fritidshus købes i almindelighed som beset af køberen. Hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter, er det klogt at få en uvildig svensk håndværker eller arkitekt med på råd.

De stedlige håndværkere er ofte billige. Tal evt. med naboen og spørg, om der er nogen, han kan anbefale. Indhent evt. tilbud fra flere håndværkere.

Telt- og campingferie

Der er allemansrätt i Sverige. Dvs. at man må slå sit telt op og overnatte i det et døgn så at sige hvor som helst - dog ikke inden for indhegnet privat område.

Åben ild kun når og hvor der er givet tilladelse til det.

Campingvogne er normalt henvist til visse P-pladser og til campingpladserne.

Hjemmesiden opfylder standarden XHTML 1.0 Hjemmesiden opfylder standarden W3C CSS Hjemmesiden er gjort tilgængelig for handicappede.